Min baby

814 visninger | Oprettet: 8. feb 2011

Den 27. september kom de skønneste kuld killinger til verden. I blandt dem var en.. Ja, hvad kan man kalde hende? En sær, lille og grim killing. 50 g mindre end de andre - vi troede ikke, at hun ville klare den. Jeg holdt skarpt øje med hende flere timer hver dag, holdte hende varm og gav hende sutteflaske ved siden af. Jeg får altid det bedste forhold til den særeste killing af et kuld - og hun var ingen undtagelse! Hun var en smule udstødt blandt de andre killinger, da hun på ingen måde kunne følge med i deres udvikling. Hun blev tjekket ved dyrlægen, som sagde, at vi skulle give hende en chance. Det gjorde vi - og tiden gik. Hver gang de andre killinger tog 2 gram på, tog hun 1 gram. Hun sov mens de andre legede og holdte sig for sig selv. Hun ville allerhelst ligge i mit halstørklæde flere timer om dagen..
Det var ikke meningen, vi skulle beholde nogen af dem, så de blev sat til salg. Alle var vilde med hende! Hendes korte ben, hendes for store hoved, hendes lavtsiddende øjne og i det hele taget det, at hun var så speciel. Men jeg kunne ikke holde tanken om, at hun skulle ud til en familie, som ikke ville kunne give hende den ro, hun så inderligt behøvede hver dag. Så jeg overbeviste min mor, om at jeg måtte beholde hende - en beslutning jeg aldrig vil fortryde. Hun er det dejligste lille babydyr, som efterhånden er ved at blive stor. Hun opfører sig i øjeblikket som en killing på 1-2 måneder - er lige begyndt at lege og løbe rundt. Hun har også været udenfor et par gange på armen (ikke just noget hun bryder sig om). Hun hænger stadig i mit halstørklæde mange timer hver dag (som er helt gennemblødt af alt hendes sutteri) Hun er nu en dejlig lille skat!
Det skal lige siges, at hun har kontakt med sin mor og altid har haft det. Baby-opførelsen er ikke noget vi har fremtvunget.